Om Mig
Mit navn er Maiken Trankjær, ung og ambitiøs frisør og makeup artist.
For mig er det at være frisør en konstant rejse. Faget er altid i bevægelse og jeg tror at man altid kan forbedre sit håndværk, samt måden man ser kunden på. Jeg bliver aldrig træt af at udvikle mig, og tager kontinuerligt på kursus både i ind- og udland.
I foråret 2023 startede jeg på SHAPE klippe ekspert diplom uddannelsen, som gør at jeg hvert halve år de næste par år, skal afsted 3 dage og bygge videre på SHAPE klippeteknikkerne. Det er utroligt givende for min dagligdag, at jeg holder begejstringen for mit fag højt!
I 2017 fik jeg mit makeup diplom hos La Biosthetique Paris, som den første I Danmark. I 2022 fik jeg mit Color Expert diplom hos La Biosthetique, hvor jeg nu er ansat som fast farvetekniker. Det betyder at jeg er ude og undervise andre frisøer indenfor hårfarve og makeup, både i foråret og efteråret. Jeg er derfor ofte på videreuddannelse, så jeg altid er opdateret på det nyeste teori og trends.
Min læretid som frisør foregik hos Anne-Dorthe ved salon Arthur i Varde (i disse lokaler har jeg åbnet salon) og min passion for makeup har jeg udviklet gennem fire år i København (2012-2016) med mange spændende jobs. Bla. som fast sminkør på Tv2 News og som underviser hos Dennis Knudsen.
Jeg elsker mit arbejde. Det er kreativt og givende. Derfor laver jeg stadig styling og makeup events, personlig vejledning, photoshoots og landsdækkende brudestyling. Jeg har blandt andet være til FASHION WEEK i Berlin i Februar 2024 samt Juni 2024, hvor jeg jobbede som makeupartist backstage for nogle at de store fashionbrands, sammen med La Biosthetiques team.
Jeg møder mange spændende søde mennesker, og jeg får mulighed for at gøre en forskel. Nogen gange en lille forskel og andre gange en stor forvandling.
Med 17 års erfaring i branchen, glæder jeg mig til at, byde dig velkommen i mit skønhedsunivers!